Efter en lang undfangelsestid og kort graviditet kom vor genbrugsplads endelig til verden. Det er hvert fald en af måderne at udlægge formandens for Teknik & Miljø Finn Stengels åbningstale.

Han fortalte, at den første omtale af pladsen, han kunne finde, går tilbage til Bendt Christensen i 1980.

Så her lige før sommerferien den 26. juni blev starten på byggeriet officielt.

I dag, den 6. oktober blev pladsen indviet som et stort tilløbsstykke.


Som det kan ses på billederne, var der mødt rigtig mange op, ikke kun på grund af det gode vejr, men også fordi tidspunktet var således, at borgere med almindelige arbejdstider kunne deltage.

 

Efter at snoren blev klippet over med samme guldbelagte saks, som prinsesse Benedikte brugte ved indvielsen af Dronningens Boulevard, var kommunen vært ved en gang aftensmad samt en øl eller vand.

 

 

Nu gælder det om, at bruge pladsen rigtigt. Vi sparrer jo omkring 20 Km kørsel hver gang.

Pladsen har volumen til 33.000 borgere, så der er rigeligt plads til hele oplandet også.

Der er de samme sorteringsmetoder, som på Nederkærgård, hvorfor der ikke skal nye vaner til.

Vi får 35 ugentlige åbningstimer, disse er:

Tirsdag – fredag kl. 12:00 til 18:00

Lørdag                 kl. 08:00 til 17:00

Til slut skal der lyde tak til alle, der har medvirket til, at vi nu sparer miljøet for rigtig mange kilometers bilkørsel, ikke kun til glæde for mindre CO2 udledning, men også mindre belastning af Herning by.

Nu vi er ved energi, så er der på bygningens tag opsat solceller.