Sunds Lokalhistoriske Arkiv

Roennealle2Sunds Lokalhistoriske Arkiv begyndte ca. 1975 på privat initiativ af Jens Troelsen, som i 1978 fik rådighed over et rum ovenpå det gamle kommunekontor i kæmnerens lejlighed. Jens Troelsen døde i 1981, og 1. oktober 1982 startede den nuværende leder.
I 1985 fik arkivet mere plads, så man kunne råde over det meste af 1. salen. Dermed var vi i stand til at lave forskellige permanente samt skiftende udstillinger.

I 2015 blev arkivet opsagt på adressen Rønne Allé 2, men først i slutningen af 2016 fik man at vide, at arkivet kunne flyttes til Sunds Bibliotek.

Den 3. april 2017 blev der inviteret til genåbning af Sunds Lokalhistorisk Arkiv på Sunds Bibliotek, idet man her fik rådighed over et passende lokale.
Arkivet har mange billeder, hvoraf størstedelen er registreret i Arkibas. Derudover har vi mange foreningers forhandlingsprotokoller samt en del avisudklip med relation til den lokale historie.

 

Kontakt:
Adresse: hovedgaden 50
7451 Sunds
E-mail: Arkivsunds@herning.dk
Åbningstid: Tirsdag kl. 16 – 18
Område: Sunds, Simmelkjær og  Ilskov sogne
Arkivleder: Viggo Brusen
Søparken 8
7451 Sunds
Tlf. 9714 1171